Startskuddet paa Emmanuel

Saa har jeg vaeret paa Emmanuel i godt en uge. Mit foerstehaands indtryk var, wauw hvor er det stort og flot!! Det var slet ikke at sammenligne med det billede jeg havde af et boernehjem i hovedet. Jeg kunne ikke forestille mig, at de paa dette enorme sted, kunne have brug for min lille hjaelp..
Men bag den flotte facade er der saa mange boern, der paa alle maader har brug for opmaerksomhed - det kan man slet ikke undgaa at maerke!
Et par timer efter jeg ankom i soendags, var jeg nede og hilse paa totlerne. Inden jeg naesten havde traadt ind af doeren, havde de hevet mig ned paa gulvet og jeg var omklamret af 5 skoenne boern.. Bedre velkomst tror jeg aldrig jeg finder!
Dagene starter med at jeg deler medicin ud til nogle af drengene. Det er en god maade at komme op om morgenen og ud og hilse paa boernene.
I den her uge har Lea og jeg haft gang i et maleprojekt i nogle af speciel-needs-pigernes huse. Jeg var ude og spille fodbold med nogle af dem forleden, og en 13 aarig pige kom midt i kampen hen og gav mig det stoerste knus. Hun ville lige sige tak fordi jeg var her, og fordi jeg havde malet netop hendes hus! Saadan en pige bekraefter mig i, at jeg er det helt rette sted..

En pige og en dreng er syge og opholder sig derfor i klinikken for ikke at smitte de andre boern. Os volontoere sidder der paa skift, og de timer jeg har siddet der, for jeg virkelig mit store handicap hvad angaar sproget af maerke. Saa for at beskaeftige os alle tre en smule, har jeg fundet stor glaede i puslespil, da samtaler med boernene desvaerre stadig koerer paa det absolut laveste.
Men alt i alt har jeg faaet en rigtig god start paa Emmanuel. Det hele er rigtig spaendende og jeg nyder, at for hver time der gaar falder jeg mere og mere til!

Adios Guatemala!

Idag er sidste dag paa sprogskolen - saa nu gaelder det snart Honduras!! Vi slutter af med en lille skoleudflugt sammen med vores laerere til en by i naerheden.. hvad vi skal se, er stadig lidt uvist, men ledetraaden er "drama-bryllup"!

Men inden da, skal der koebes de sidste noedvendige ting, siges farvel til vores vaertsfamilie og kaempes en kamp for at faa toejet tilbage i tasken.

Vi tager bussen fra Antigua imorgen tidlig kl 6.30, og efter planen skulle vi ankomme til Honduras soendag eftermiddag. Vi tager et stop og en overnatning i Copan for at se inka-ruinerne, som rygtes at vaere et rigtig smukt syn!

Hverdagen i Antigua

Idag er det godt to uger siden vi ankom til Antigua, Guatemala. Dagene er gaaet staerkt og alligevel foelges det allerede som lang tid siden vi forlod DK. Vi er blevet 7 volontoere hos vores vaertsfamilie nu. Det er super hyggeligt! Paa billedet er det Lea i ¨vores¨gaard.

Vores fine vaerelse..

En typisk dag her i Antigua starter med morgenmad kl 7.15. Indtil middag er det saa kun fantasien der saetter graenserne. Oftest staar den paa en times ekstra soevn eller nogle spanske verber der skal terpes. Men der er ogsaa god tid til en tur paa markedet, McD eller et tredje sted.

Lea, der udstraaler stor tilfredshed efter sit roeverkoeb, i modsaetning til den kaere saelger som tydeligvis ikke var helt tilfreds.

Fra kl 14-18 staar den saa paa spanskundervisning. Min laerer hedder Fernanda. Hun er rigtig skoen og heldigvis meget taalmodig. Nu efter to ugers undervisning, synes jeg da, at vi begynder at kunne foere nogle enkelte spanske ¨samtaler¨ - med mange armbevaegelser, tegninger paa tavlen og underlige ansigtsudtryk kan man komme langt ;-)

Jeg tager en uge her paa skolen endnu. Der er en 7 stykker der drager mod Honduras imorgen tidlig. Glaeder mig ogsaa helt vildt til at komme videre til Emmanuel. Saa nu skal der lige traekkes saa meget som muligt spansk ud af den sidste uge.. og saa er jeg mere end klar til at komme ud til boernene i Honduras :D

Lake Atitlan

Her i weekenden var vi paa tur til Lake Atitlan. En enorm soe omgivet af vulkaner og forskellige landsbyer.
Vi overnattede alle 17 paa hotellet paa billedet - perfekt sted!
Vores formaal med turen var en sejltur ude paa soen, for at komme rundt til de forskellige landsbyer.
Vi var i 2 forskellige, hvor vi begge steder blev moedt af en masse beskidte og haabefulde boern der havde al verdens ting at saelge - alt fra toejbamser til armbaand. Saa man gik konstant med rystende hoved og proevede paa alle maader at undgaa oejenkontakt med de stakkels boern. Det var noget helt andet end Antigua, hvor man slet ikke maerker fattigdommen paa samme maade.

Om aftenen spiste vi det hyggeligste sted med udsigt ud over soen - maden var ogsaa helt som den skulle (jeg tog dog ogsaa kun den sikre, da det med at proeve tilfaeldige ting paa menu kortet, kan vaere lidt satsende naar man er sulten).Soendag var vi paa et kaempe stort marked - faktisk for stort!! Der var mennesker, saelgere og boder ud over det hele. Jeg havde derfor et hyr med bare at holde oeje med tasken og de personer jeg gik med. Men igen, sjovt at opleve den maade man ihaerdigt forsoerger at saelge alt paa.