Saa jeg tilbage i Honduras og Emmanuel efter en fantastisk ferie i Costa Rica sammen med Katrine, Sara og Lea. Det var 9 dage, hvor alt gik som det skulle og alt skulle proeves. Dog var vejret ikke med os.. det oesede ned det meste af tiden. Men men, man kan heldigvis andet i Costa Rica end at ligge paa stranden - saa det gjorde vi! Og ja, var virkelig lige saa fedt som paa billederne :)
Vi kom til Emmanuel igaar ved 13 tiden, og det var ikke helt som at komme "hjem" igen. Vi kom ind i de smaa drenges gaard som det foerste og blev moedt af en masse nye ansigter, samt ansigter som foer hoerte til nede hos totlerne. Saa underligt!
Sidste tirsdag kom 32 nye born til Emmanuel, plus en del boern er blevet rykket op i andre huse. Saa igaar stod jeg lidt og foelte mig som ny volontoer igen.. og det foeles lige pludselig som om vi har vaeret vaek i meget mere end 9 dage.
Men, jeg skal nok bare lige igang igen. Det er dejligt at komme tilbage til de skoenne unger :)
tirsdag den 24. november 2009
lørdag den 21. november 2009
tirsdag den 17. november 2009
Honduras vs. Letland 2-1
Lørdag aften fik vi (Katrine Myhre, Lea Riis og Sara Due) den spontane ide i en taxa i Tegus at tage ind og se Honduras - Letland. Der var en time til kampstart og vi nåede at købe billetter og trøjer og var klar til kamp.
Honduras vandt kampen 2-1, hvilket betød fest og fyrværkeri i hele Honduras :)
Graduation
Fredag d. 13. november havde vi graduation for 6. klasserne. I det honduranske skolesystem er det kun 1. til 6. klassetrin, der er obligatoriske.
Hele dagen var de store forberedelser igang. De største kjoler og nystrøjede skjorter blev fundet frem. Børnene fik lagt makeup og negle, sat hår og ja.. gjort klare til den helt store galla fest!
Gymnastiksalen var flot pyntet op med flag og balloner. Alle staf, volontøre, 6. klasserne og den bedste elev fra hver klasse var inviteret.
Der blev delt diplomer ud til 6. klasserne og den bedste elev på hver årgang. Guamarcas tidligere borgmester, skolens rektor og andre betydningsfulde folk i skolen holdt taler til børnene. På billedet er det Papi og Mami (David og Lydia) der stolte lykønsker børnene.
Og tjaa.. amerikanere.. ;P
Hele dagen var de store forberedelser igang. De største kjoler og nystrøjede skjorter blev fundet frem. Børnene fik lagt makeup og negle, sat hår og ja.. gjort klare til den helt store galla fest!
Gymnastiksalen var flot pyntet op med flag og balloner. Alle staf, volontøre, 6. klasserne og den bedste elev fra hver klasse var inviteret.Der blev delt diplomer ud til 6. klasserne og den bedste elev på hver årgang. Guamarcas tidligere borgmester, skolens rektor og andre betydningsfulde folk i skolen holdt taler til børnene. På billedet er det Papi og Mami (David og Lydia) der stolte lykønsker børnene.Og tjaa.. amerikanere.. ;P tirsdag den 10. november 2009
Manos Extendidas
Her i weekenden var vi inde og opleve projektet Manos Extendidas. Vi var afsted alle 17 impact-volontoere, som ogsaa var i Guatemala sammen.
Vi boede hos Alvin (ham der har opstartet projektet) - en mand med et enormt hjerte og en meget lang arbejdsuge.
Han har gang i mange projekter, men det betyder ikke noget bliver gjort halvt, men at manden altid er i gang. Foerst var vi ude og se Casidas. Det er et hjem for boern inden regeringen finder et boernehjem til dem. (Flere af Emmanuels boern har ogsaa vaeret der). Boernene laver intet i loebet af dagen, saa flere proever at flygte derfra. Vi spillede fodbold med dem og lavede nogle konkurrencer.
Om aftenen havde vi smurt godt 200 sandwich og koerte ud i Tegus gader. Alvin ved praecis hvilke omraader, der opholder sig gadeboern og hjemloese - og de kender og ELSKER ham!
Vi moedte alle typer, og Alvin behandler dem alle ens. Han staar og holder om dem mens han fortaeller deres historie, og de udstraaler den stoerste tryghed ved at staa der med "Pappi Alvin" :)
Vi hilste bl.a. paa en ensom 12 aarig dreng, som sniffede saa meget lim, at han var helt vaek, en 13 aarig pige som havde slaaet sin skolelaerer ihjel og nu levede paa gaden efter en tid i faengsel. En anden teenage pige, som ventede sit andet barn, kunne vi foele paa hovedet og maerke hullet efter skud. En masse mennesker med historier, jeg foer knap nok havde fantasi til at finde paa. Maaske noget man har laest i krimier og set i film, men aldrig nogen man har delt sandwich og saftevand ud til en fredag aften. Det mest forfaerdelige er, at langt de fleste er boern!
Loerdag var vi i et ungdomsfaengsel. Vi delte cola og chips ud til drengene og legede med pigerne. De virkede slet ikke som folk med flere mord og andre forbrydelser paa samvittigheden, tvaert i mod, de var saa hoeflige.
Drengenes vaerelse..
Vi moedte ogsaa de her 4 drenge, som var blevet flyttet over i et andet lokale. De havde voldtaget en af drenge de foer delte vaerelse med. Det hed sig det var som straf, men var ogsaa pga deres egen sikkerhed, da de andre drenge nu ville slaa dem ihjel. Igen en fremmed verden, som slet ikke er til at forholde sig til.
Sammen med pigerne var der tre af volontoerene der delte deres historie fra DK. En maade at give pigerne i faengslet haab og nogen at se op til.
Vi legede ogsaa med dem - og de gik 100% op i vores konkurrencer. Saa skaegt!
Senere paa dagen var vi paa et feeding center. Et sted, hvor de soerger for at beskaeftige boern fra gaden og fortaelle dem om Gud!
Weekenden har sat mit ophold hernede i et nyt perspektiv. Jeg har faaet oejnene op for, hvilken fortid mange af boernene her paa Emmanuel har, og hvor de ville vaere, hvis ikke de kunne vaere her. Det har givet mig et billede af vores verdens enorme bagside. Hvor mange boern og teenagere der behoever hjaelp og forboen!
Vi boede hos Alvin (ham der har opstartet projektet) - en mand med et enormt hjerte og en meget lang arbejdsuge.
Han har gang i mange projekter, men det betyder ikke noget bliver gjort halvt, men at manden altid er i gang. Foerst var vi ude og se Casidas. Det er et hjem for boern inden regeringen finder et boernehjem til dem. (Flere af Emmanuels boern har ogsaa vaeret der). Boernene laver intet i loebet af dagen, saa flere proever at flygte derfra. Vi spillede fodbold med dem og lavede nogle konkurrencer.
Om aftenen havde vi smurt godt 200 sandwich og koerte ud i Tegus gader. Alvin ved praecis hvilke omraader, der opholder sig gadeboern og hjemloese - og de kender og ELSKER ham!
Vi moedte alle typer, og Alvin behandler dem alle ens. Han staar og holder om dem mens han fortaeller deres historie, og de udstraaler den stoerste tryghed ved at staa der med "Pappi Alvin" :)
Vi hilste bl.a. paa en ensom 12 aarig dreng, som sniffede saa meget lim, at han var helt vaek, en 13 aarig pige som havde slaaet sin skolelaerer ihjel og nu levede paa gaden efter en tid i faengsel. En anden teenage pige, som ventede sit andet barn, kunne vi foele paa hovedet og maerke hullet efter skud. En masse mennesker med historier, jeg foer knap nok havde fantasi til at finde paa. Maaske noget man har laest i krimier og set i film, men aldrig nogen man har delt sandwich og saftevand ud til en fredag aften. Det mest forfaerdelige er, at langt de fleste er boern!
Loerdag var vi i et ungdomsfaengsel. Vi delte cola og chips ud til drengene og legede med pigerne. De virkede slet ikke som folk med flere mord og andre forbrydelser paa samvittigheden, tvaert i mod, de var saa hoeflige.
Drengenes vaerelse..
Vi moedte ogsaa de her 4 drenge, som var blevet flyttet over i et andet lokale. De havde voldtaget en af drenge de foer delte vaerelse med. Det hed sig det var som straf, men var ogsaa pga deres egen sikkerhed, da de andre drenge nu ville slaa dem ihjel. Igen en fremmed verden, som slet ikke er til at forholde sig til.
Sammen med pigerne var der tre af volontoerene der delte deres historie fra DK. En maade at give pigerne i faengslet haab og nogen at se op til.Vi legede ogsaa med dem - og de gik 100% op i vores konkurrencer. Saa skaegt!
Senere paa dagen var vi paa et feeding center. Et sted, hvor de soerger for at beskaeftige boern fra gaden og fortaelle dem om Gud!
Weekenden har sat mit ophold hernede i et nyt perspektiv. Jeg har faaet oejnene op for, hvilken fortid mange af boernene her paa Emmanuel har, og hvor de ville vaere, hvis ikke de kunne vaere her. Det har givet mig et billede af vores verdens enorme bagside. Hvor mange boern og teenagere der behoever hjaelp og forboen!torsdag den 5. november 2009
Halloween
D. 31. oktober havde nogle af de amerikanske volontoere arrangeret en af deres traditioner hjemmefra, Halloween.
Og ja, den var vi danske volontoere selvfoelgelig med paa... og gik amok med nogle kostumer, af hvad vi nu kunne finde i huset, hvor ideen vist bare var "uhygge" :)
Aftenen var kun for volontoere, men der var alt fra indianere til Antarktis:
Det var en super hyggelig aften. Vi fik leget en masse lege, snakket rundt om baalet og spist... jeg har selvfoelgelig glemt navnet, men hvertfald noget man som amerikaner elsker og derfor spiser ofte. Ristet skumfiduser i kiks og chokolade, og hvis man virkelig vil forkaele sig selv, saa er en klat peanutbutter paa toppen vist opskriften. Uden peanutbutter - saa var det virkelig ogsaa sagen :)
Og ja, den var vi danske volontoere selvfoelgelig med paa... og gik amok med nogle kostumer, af hvad vi nu kunne finde i huset, hvor ideen vist bare var "uhygge" :)
Aftenen var kun for volontoere, men der var alt fra indianere til Antarktis:
Det var en super hyggelig aften. Vi fik leget en masse lege, snakket rundt om baalet og spist... jeg har selvfoelgelig glemt navnet, men hvertfald noget man som amerikaner elsker og derfor spiser ofte. Ristet skumfiduser i kiks og chokolade, og hvis man virkelig vil forkaele sig selv, saa er en klat peanutbutter paa toppen vist opskriften. Uden peanutbutter - saa var det virkelig ogsaa sagen :)
Abonner på:
Opslag (Atom)