Startskuddet paa Emmanuel

Saa har jeg vaeret paa Emmanuel i godt en uge. Mit foerstehaands indtryk var, wauw hvor er det stort og flot!! Det var slet ikke at sammenligne med det billede jeg havde af et boernehjem i hovedet. Jeg kunne ikke forestille mig, at de paa dette enorme sted, kunne have brug for min lille hjaelp..
Men bag den flotte facade er der saa mange boern, der paa alle maader har brug for opmaerksomhed - det kan man slet ikke undgaa at maerke!
Et par timer efter jeg ankom i soendags, var jeg nede og hilse paa totlerne. Inden jeg naesten havde traadt ind af doeren, havde de hevet mig ned paa gulvet og jeg var omklamret af 5 skoenne boern.. Bedre velkomst tror jeg aldrig jeg finder!
Dagene starter med at jeg deler medicin ud til nogle af drengene. Det er en god maade at komme op om morgenen og ud og hilse paa boernene.
I den her uge har Lea og jeg haft gang i et maleprojekt i nogle af speciel-needs-pigernes huse. Jeg var ude og spille fodbold med nogle af dem forleden, og en 13 aarig pige kom midt i kampen hen og gav mig det stoerste knus. Hun ville lige sige tak fordi jeg var her, og fordi jeg havde malet netop hendes hus! Saadan en pige bekraefter mig i, at jeg er det helt rette sted..

En pige og en dreng er syge og opholder sig derfor i klinikken for ikke at smitte de andre boern. Os volontoere sidder der paa skift, og de timer jeg har siddet der, for jeg virkelig mit store handicap hvad angaar sproget af maerke. Saa for at beskaeftige os alle tre en smule, har jeg fundet stor glaede i puslespil, da samtaler med boernene desvaerre stadig koerer paa det absolut laveste.
Men alt i alt har jeg faaet en rigtig god start paa Emmanuel. Det hele er rigtig spaendende og jeg nyder, at for hver time der gaar falder jeg mere og mere til!