Totler-tur til farmen

Desvaerre sidder totlerne rigtig ofte inde og ser film. Med saa mange boern er det en maade at beskaeftige dem og "proeve" at holde dem i ro. Men derfor er en tur til farmen altid en succes. Det gjorde vi en eftermiddag - super hyggeligt! På billedet er det Cecilie der giver Memo en tur :)

Hele vejen op til farmen kiggede de mange forventningsfulde oejne langt efter hestene. Da vi kom derop var hestene (endnu engang) ikke i deres folde, saa der maatte heste-folket ud og lede. Da hestene saa endelig var fundet var ikke alle totlernes begejstring lige stor. Nogle var imponerende hurtige til at faa lukket laagen (billedet). Men forstaar dem saa udemaerket, da heste heller ikke er min hjemmebane. Saa mens de andre piger stod for at ride med dem, tog jeg mig af at holde de andre bag hegnet.. Saadan er det jo vigtigt at fordele opgaverne efter bedste evne ;-)

Efter en succesrig tur maatte vi lige runde af med en god chokolade kiks!

male, male og male..

Den sidste uges tid har jeg, med kun faa undtagelser, tilbragt med en pensel i den ene haand og en skaal maling i den anden. Vi er flere volontoerer som er blevet sat paa at male de store pigers huse. Der er 4 i alt, og ja.. de traenger virkelig til en kaerlighaand. Man kan diskutere om det var en rengoering frem for maling der var noedvendig, men en hel del flottere er det hvertfald blevet. Vi har malet senge, vinduer, doere, vaegge og hvad der nu ellers traengte. Det er et stoerre projekt, som ikke hele tiden er lige interessant. Jeg kan maerke jeg for hver dag (ind i mellem ogsaa bare hver time) der gaar, koerer mere og mere traet i det. Savner, overraskende nok, allerede boernenes selskab. Jeg har vendet mig til at tilbringe hele dagen i deres selskab. Saa underligt at der nu er gaaet en uge, hvor det kun er til maaltidet og gennem medicin runden der er kontakt med dem. Jeg glaeder mig rigtig meget til vi er faerdige med deres huse, og kan ser mere til boernene igen. Det har vaeret en haard uge, men samtidig ogsaa en uge, hvor jeg foeler jeg har faaet gjort noget konkret. Min volontoer opgave hernede er ikke kun at lege med boernene, saa har vaeret dejligt at have et projekt, jeg kan goere faerdigt og "aflevere" til boernene.

Imorgen tager jeg med tre andre volontoere til Tegus. Foerste gang jeg tager fra Emmanuel siden jeg kom. Saa det er ved at vaere tiltraengt. Glaeder mig til et lille pusterum og en hyggelig dag med pigerne!

Weekend besoeg

Her i weekenden havde Lea og jeg besoeg af Katrine og Sara fra Manuelito (et andet boernehjemsprojekt her i Honduras).
Det noed jeg saa meget! Dejligt at vise ens nye hjem frem for nogen og rigtig kunne fortaelle ;)
Vi fik slappet godt af, men ogsaa delt en masse oplevelser. Emmanuel er saa stort og Manuelito saa lille, saa saa mange ting der bliver gjort forskelligt.

Boernene noed ogsaa at der for en weekendstid var to ekstra legetanter - slet ikke daarligt ;)

De sejeste fodboldtoeser

Tre gode gange om ugen har Anne og jeg startet et fodboldhold op. Det er tirsdag og torsdag aften og loerdag formiddag. Vi har ca. 12 piger hver gang paa 12-13 aar.Da vi startede havde vi en helt saerlig ide om, hvordan det her skulle foregaa. Vi skulle faa traenet en masse gennem forskellige oevelser, og vi havde programlagt fra start til slut. Men uha, det blev ikke som vi troede. For pigerne er det en perfekt mulighed for at komme ud fra deres gaarde og siger derfor ikke nej til noget fodbold. De er super haarde til det, men indstillingen var ikke som forventet. Alle raabte og skubbede og havde sin egen ide om, hvad vi skulle. Anne og jeg var ved at gaa ud af vores gode skind, og trak ikke paa smilebaandet en eneste gang de foerste traeninger. Vi havde nok med at holde folk inde paa banen og ikke paa vej til toilettet, efter vand, eller faa dem til at blive selvom de ikke lige fik en spillertroeje.

Vi fandt ud af det var et stoerre projekt vi havde startet. Men nu har pigerne fundet ud af, at hvis ikke kommer for at traene, er der mange andre piger der kan komme med i stedet for dem. Vi har laert at vi er noedt til at vaere konsekvense hvis det her skal fungere. Men nu, uhh hvor jeg nyder det. Pigerne er saa gode og begynder at kunne se det fede i at lave oevelser der senere kan bruges i kamp. Det er dog stadig 100% den staerkeste og hoejest raabende der overlever og bliver hoert - som det er i alt de foretager sig. Sammenspil er ogsaa stadig et ukendt ord, da det jo handler om at vise hvad JEG kan.. Men men, vi har jo mange uger forude, saa slet ikke dumt at have noget at arbejde frem imod :)

Men det lyser ud af pigerne, hvor meget de gaar op i det og nyder det - og jeg elsker det mindst lige saa meget som de goer!

Boernenes dag starter i cirkler, hvor der bliver sunget og bedt for dagen. Det er dog kun om fredagen, at cirklen er saa stor som billedet. Da er hele Emmanuel samlet!
Som cirklen, er der nogle forskellige faste ting paa programmet i loebet af dagen. Fx maaltiderne.
Menuen kan bl.a. vaere som paa billedet, en skaal suppe med riis og andet godt fra koekkenet. Og ja, smager bedre end det ser ud :)Det meste af dagen sidder boernene bare i deres haver. Som paa billedet, godt samlet i skyggen og maa proeve at faa tiden til at gaa. Det goer de ved at sjippe, saette haar, finde lus paa hinanden osv. Men derfor elsker de, naar man kommer ned og joiner dem.

Det er super hyggeligt, men mere end halv anden time i selskabet paa billedet.. puuha, saa har mit hovede brug for en lille pause. "Foto, foto", "Ta' mig med til farmen", "Hvordan siger man ... paa dansk?" osv. osv. Men deres iver og lyst er helt forstaaelig. Deres hverdag er saa ensformig.

Saerligt for speciel needs kids, som af forskellige grunde ikke kan gaa i skole. Vi er derfor nogle volontoere, der hver formiddag fra 8.30 til 11.30 skal beskaeftige dem.
Sammen med Nancy har jeg 4 dage om ugen, hvor vi enten leger med dem i deres gaard, er i gym. salen, i craft house, eller en tur paa farmen.Jeg synes det kan vaere super haardt, da de virkelig kraever saa meget mere end mange af de andre boern. Men samtidig, saa nyder de ogsaa paa en helt saerlig maade at have noget at se frem til hver dag, og det smitter virkelig!
Vi er godt igang med oktober og det betyder, at vi her paa Emmanuel ogsaa er godt i gang med julekortene. Det er ikke for tidligt at begynde, naar der er godt 1000 kort der skal afsted. Boernene skriver og tegner til deres sponsorer. Hvert barn har 1 til 3 sponsorer.
Det er super hyggeligt at lave det med dem. De glaeder sig allerede VILDT meget til aarets stoerste begivenhed. Bare idag er jeg blevet spurgt ca. 10 gange, om jeg er her til jul. Og det er jeg heldigvis :)