tirsdag den 10. november 2009

Manos Extendidas

Her i weekenden var vi inde og opleve projektet Manos Extendidas. Vi var afsted alle 17 impact-volontoere, som ogsaa var i Guatemala sammen.
Vi boede hos Alvin (ham der har opstartet projektet) - en mand med et enormt hjerte og en meget lang arbejdsuge.
Han har gang i mange projekter, men det betyder ikke noget bliver gjort halvt, men at manden altid er i gang. Foerst var vi ude og se Casidas. Det er et hjem for boern inden regeringen finder et boernehjem til dem. (Flere af Emmanuels boern har ogsaa vaeret der). Boernene laver intet i loebet af dagen, saa flere proever at flygte derfra. Vi spillede fodbold med dem og lavede nogle konkurrencer.


Om aftenen havde vi smurt godt 200 sandwich og koerte ud i Tegus gader. Alvin ved praecis hvilke omraader, der opholder sig gadeboern og hjemloese - og de kender og ELSKER ham!
Vi moedte alle typer, og Alvin behandler dem alle ens. Han staar og holder om dem mens han fortaeller deres historie, og de udstraaler den stoerste tryghed ved at staa der med "Pappi Alvin" :)

Vi hilste bl.a. paa en ensom 12 aarig dreng, som sniffede saa meget lim, at han var helt vaek, en 13 aarig pige som havde slaaet sin skolelaerer ihjel og nu levede paa gaden efter en tid i faengsel. En anden teenage pige, som ventede sit andet barn, kunne vi foele paa hovedet og maerke hullet efter skud. En masse mennesker med historier, jeg foer knap nok havde fantasi til at finde paa. Maaske noget man har laest i krimier og set i film, men aldrig nogen man har delt sandwich og saftevand ud til en fredag aften. Det mest forfaerdelige er, at langt de fleste er boern!Loerdag var vi i et ungdomsfaengsel. Vi delte cola og chips ud til drengene og legede med pigerne. De virkede slet ikke som folk med flere mord og andre forbrydelser paa samvittigheden, tvaert i mod, de var saa hoeflige.
Drengenes vaerelse..
Vi moedte ogsaa de her 4 drenge, som var blevet flyttet over i et andet lokale. De havde voldtaget en af drenge de foer delte vaerelse med. Det hed sig det var som straf, men var ogsaa pga deres egen sikkerhed, da de andre drenge nu ville slaa dem ihjel. Igen en fremmed verden, som slet ikke er til at forholde sig til.

Sammen med pigerne var der tre af volontoerene der delte deres historie fra DK. En maade at give pigerne i faengslet haab og nogen at se op til.
Vi legede ogsaa med dem - og de gik 100% op i vores konkurrencer. Saa skaegt!

Senere paa dagen var vi paa et feeding center. Et sted, hvor de soerger for at beskaeftige boern fra gaden og fortaelle dem om Gud!
Weekenden har sat mit ophold hernede i et nyt perspektiv. Jeg har faaet oejnene op for, hvilken fortid mange af boernene her paa Emmanuel har, og hvor de ville vaere, hvis ikke de kunne vaere her. Det har givet mig et billede af vores verdens enorme bagside. Hvor mange boern og teenagere der behoever hjaelp og forboen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar